Her går det ikke super godt ...

Næh det går vist ret dårligt pt....
Vi har aftalt at det er okay jeg ligger lidt stille med vægten de næste par uger, men at jeg ikke må tabe mig...bare til det her er overstået. Det er en svær tid....en farvel-tid. Det er svært at sige farvel...jeg hader det! Jeg vil hellere stoppe tiden lige inden, så det aldrig sker...og jeg kan blive her i før-nuet lidt endnu....
Og så har vi snakket om at jeg dissocierer rigtig meget når jeg er her hjemme....hele dagen går sådan set bare...uden jeg aner hvad jeg har foretaget mig....eller spist for den sags skyld.
Det er en anelse skræmmende når hun spørger hvad jeg har lavet de sidste par dage......og jeg ikke aner det. Og når hun spørger hvordan det går med maden....og jeg slet ikke kan gribe et eneste øjeblik fra de sidste dage....jeg aner det simpelthen ikke....der må tallet så tale for sig selv.
Det er vigtigt jeg begynder at fokusere på at komme tilstede i nuet...bare 5 minutter hver dag....sådan rigtig til stede...og så skrive til hende....for jeg vil jo gerne mærke at jeg lever....også de dage hvor jeg ikke ser hende....men det gør jeg egentlig ikke.....ikke særlig meget i hvert fald.
Når jeg så skal til samtale, på vejen derhen...kan jeg pludselig mærke noget....ked af det hed....sorg....savn....ensomhed...angst...you name it.... det kommer langsomt ind over mig der, fordi jeg ved jeg skal spejles....eller på en måde formår jeg det egentlig lidt selv, der på vejen.....men det skræmmer mig en del at jeg går glip af så meget af livet....at jeg kun er tilstede i timerne omkring en samtale.....det vil jeg gerne lære at ændre....
pip fra mig...