Tunge dage...

Tung og ked af det....det er nogle svære dage....et lille skub til og jeg ryger ud over kanten...just saying...
ikke så mange ord herfra...
<3

Snart er det uigenkaldeligt....

Åh hvor gør det ondt at skulle sige farvel...
Der er så meget du har fortalt om dig selv, jeg ville ønske jeg kunne huske nu
Der er så meget jeg ville spørge dig om, og fortælle dig...
Det vælter frem med ting jeg ville fortælle dig, fordi det er ved at være for sent...vi er ved enden snart..

Jeg kan ikke det her! Jeg vil ikke det her..... det gør så f******* ONDT indeni
Jeg har ikke mange mennesker i mit liv, og det er langt fra alle der betyder så meget for mig...faktisk kun 2...og nu mister jeg den ene... jeg kan næsten ikke bære det...
Mit hjerte flyder over af smerte og savn.....
Snart er det uigenkaldeligt.....
Jeg tror jeg dør......

Her er sangen fra tidligere omskrevet..


I will remember you
Will you remember me?

I'm so tired but I can't sleep
Standin' on the edge of something much too deep
It's funny how I feel so much but I cannot say a word
I'm screaming inside, but I can't be heard

But I will remember you
Will you remember me?


I'm so afraid to love you, but more afraid to loose
Clinging to a past that doesn't let me choose
Once there was a darkness, deep and endless night
You gave me everything you had, oh you gave me light

And I will remember you
Will you remember me?


Håber jeg kan sove lidt nu..
nat nat derude i blogland <3

I will remember you, will you remember me.....?

                                                                  
                                                                           "I Will Remember You"

I will remember you
Will you remember me?
Don't let your life pass you by
Weep not for the memories

Remember the good times that we had?
I let them slip away from us when things got bad
How clearly I first saw you smilin' in the sun
Wanna feel your warmth upon me, I wanna be the one

I will remember you
Will you remember me?
Don't let your life pass you by
Weep not for the memories

I'm so tired but I can't sleep
Standin' on the edge of something much too deep
It's funny how we feel so much but we cannot say a word
We are screaming inside, but we can't be heard

But I will remember you
Will you remember me?
Don't let your life pass you by
Weep not for the memories

I'm so afraid to love you, but more afraid to loose
Clinging to a past that doesn't let me choose
Once there was a darkness, deep and endless night
You gave me everything you had, oh you gave me light

And I will remember you
Will you remember me?
Don't let your life pass you by
Weep not for the memories

And I will remember you
Will you remember me?
Don't let your life pass you by
Weep not for the memories
Weep not for the memories

Her går det ikke super godt ...

Næh det går vist ret dårligt pt....
Vi har aftalt at det er okay jeg ligger lidt stille med vægten de næste par uger, men at jeg ikke må tabe mig...bare til det her er overstået. Det er en svær tid....en farvel-tid. Det er svært at sige farvel...jeg hader det! Jeg vil hellere stoppe tiden lige inden, så det aldrig sker...og jeg kan blive her i før-nuet lidt endnu....
Og så har vi snakket om at jeg dissocierer rigtig meget når jeg er her hjemme....hele dagen går sådan set bare...uden jeg aner hvad jeg har foretaget mig....eller spist for den sags skyld.
Det er en anelse skræmmende når hun spørger hvad jeg har lavet de sidste par dage......og jeg ikke aner det. Og når hun spørger hvordan det går med maden....og jeg slet ikke kan gribe et eneste øjeblik fra de sidste dage....jeg aner det simpelthen ikke....der må tallet så tale for sig selv.
Det er vigtigt jeg begynder at fokusere på at komme tilstede i nuet...bare 5 minutter hver dag....sådan rigtig til stede...og så skrive til hende....for jeg vil jo gerne mærke at jeg lever....også de dage hvor jeg ikke ser hende....men det gør jeg egentlig ikke.....ikke særlig meget i hvert fald.
Når jeg så skal til samtale, på vejen derhen...kan jeg pludselig mærke noget....ked af det hed....sorg....savn....ensomhed...angst...you name it.... det kommer langsomt ind over mig der, fordi jeg ved jeg skal spejles....eller på en måde formår jeg det egentlig lidt selv, der på vejen.....men det skræmmer mig en del at jeg går glip af så meget af livet....at jeg kun er tilstede i timerne omkring en samtale.....det vil jeg gerne lære at ændre....
pip fra mig...

et lille pip

Her går det fremad....befinder mig i noget der føles som en ugelang binge....har taget et kilo på siden påsken....så det er jo godt nok (siger de kloge) Selv har jeg det rigtig skidt med det! Anoreksien vil ikke lade mig lukke et øje om natten....først efter 4-5 timers internal-beating falder jeg udmattet i søvn.....så om dagen er jeg utrolig træt...og føler ikke jeg laver andet end at spise spise spise......shit hvor jeg hader at have det sådan her! Utroligt at det skal være så skide svært at tage på igen, selvom jeg tabte det hele så hurtigt....jeg mener jeg kan jo knap nok ha nået at vænne mig til en lettere krop?......men når det så er sagt, så er det i vægttabet jeg genfinder mig selv...min selvfølelse, min kropsfornemmelse, min jordforbindelse...mit jeg! Og derfor er det hele bare så rædselsfuldt når jeg skal slippe det igen. Det føles så trygt og genkendeligt endelig at have fundet sig selv igen...... og så skal jeg med det samme opgive det hele igen. Suk!
brok fra mig idag...

Din for evigt

Jeg er ked af at denne her sang ikke minder mig om en kæreste, men i stedet om anoreksien..... den rammer mig dybt....i den del af mig der føler mig næsten slidt op af den her sygdom, men samtidig ikke magter at bryde ud.......litd sorg, lidt realisme......lidt af det hele.....den her sang rør mig dybt i hjertet... Tak til Burhan G

For det starter så uskyldigt 
Det den samme gamle leg 
Forbudte kys der bliver til kærtegn 
Og pludselig ligger du hos mig 
Jeg tænker denne gang gør jeg modstand 
Denne gang er jeg i kontrol 
Men jeg ved jo godt at jeg er på dybt vand 
Når du går og min seng bliver kold, kold 

Jeg er jo din 
Det er alt jeg er 
Jeg kan prøve, men jeg kan ik' la' vær 
Og hvis jeg går og siger farvel 
Så ved jeg du finder mig alligevel 
Som en storm tager du mig 
Og sletter alt du møder på din vej 
Og når jeg vågner, så ved jeg godt 
At jeg er din for evigt 
For evigt, for evigt 

Hvis du nu ikke var så yndig 
Hvis du ik' var så f*cking smuk 
Så ku det være, jeg ku' ha' lidt forsvar 
Men det blir kun til et stille suk 
Hey, la' nu være at blive forelsket 
Jeg ved jo godt, det var det du sagde 
Men jeg har hørt dig hviske, at du elsker mig 
Så var det slut, ingen vej tilbage, tilbage 

Jeg er jo din 
Det er alt jeg er 
Jeg kan prøve, men jeg kan ik' la' vær 
Og hvis jeg går og siger farvel 
Så ved jeg du finder mig alligevel 
Som en storm tager du mig 
Og sletter alt du møder på din vej 
Og når jeg vågner, så ved jeg godt 
At jeg er din for evigt 
For evigt, for evigt 

Det som at drukne igen og igen 
Når du med vilje går og holder mig hen 
Til du kysser mig igen og jeg er over vandet 
Du sætter hele min verden i brand 
Men hvis du spørger jeg jo med det samme 
Men hvis du spørger jeg jo med det samme 

Jeg er jo din 
Det er alt jeg er 
Jeg kan prøve, men jeg kan ik' la' vær 
Og hvis jeg går og siger farvel 
Så ved jeg du finder mig alligevel 
Som en storm tager du mig 
Og sletter alt du møder på din vej 
Og når jeg vågner, så ved jeg godt 
At jeg er din for evigt 
For evigt, for evigt 

Din for evigt, din for evigt, oh 
Din for evigt, din for evigt, oh

Her går det lidt op og ned

pip pip...
to skridt frem og ét tilbage.....sådan når man da et stykke....dog på den dobbelte tid, men så længe det går fremad.... :)  der er lige pt ferie igen....den slutter dog onsdag.... nogen gange virker det næsten helt så uoverskueligt som det gør inden den starter....puh, hverdagen er ikke en dans på roser heller....ved snart ikke hvad jeg foretrækker.....men nu nok alligevel hverdagen...når den første begynder vanskelighed er stået igennem, og smerten igen er blevet en vane......så mærker man slet ikke kontrasten mere......før det hele ændrer sig igen.. rammerne falder fra hinanden.....kontakten overtages af stilheden....tomheden.....dage uden rammer....uden spejling.....uden at kunne se mig selv.
Fokuser på spejlet..... snart er det hele ovre igen....og dagene er blevet hverdag igen.

Rundtosset

nåh men, hvor blev jeg lige af?........påskeferien gik ret dårligt. Røg 4 kg ned under min kurve....kæmper for at komme op igen...der var timeout varsler, så jeg kæmper virkelig...men jeg er rundforvirret for tiden...desorienteret....forvirret...zombi-agtig...og ikke mindst rundtosset.....ved ikke en skid pt....andet end jeg kæmper....holder mig oven vande ved at snurre rundt, så ingenting står stille....så ikke jeg stopper op og mærker livet fanget i et smertende sekundt....orker ikke mærke....vil bare blive ved med at snurre rundt og rundt....og lade tiden gå.......gå væk.....forsvinde......væk fra denne her verden.

Selvskade

Livet giver os alle sammen ar.......men hvad med de ar man selv laver?
Hvordan forholder man sige lige til folks kommentarer?
I starten gik jeg i trods med bare arme, for at vise jeg var ligegald hvad folk tænkte....og det var jeg vel også til en vis grad....men jeg troede godt jeg kunne være ligeglad og stå fast på at jeg sgu er mig, og sådan ser jeg altså ud.....!
Men så begyndte folk at kommentere det.....og pludselig blev det meget skamfuldt???......
Jeg begyndte alligevel at gå med lange ærmer igen......og har gjort det i maaange år efterhånden.
Men pointen er, at jeg gerne VIL være LIGEGLAD med hvad andre folk tænker, eller at de glor eller spørger til det......min behandler begyndte også at spørge ind til det, og det var pludselig ufatteligt skamfuldt, selv at hun sku se det.....som om hun kunne læse mig i sårene..... ?
Måske troede jeg at hun kunne tyde følelserne bag flængerne.....og pludselig var det så skamfuldt at jeg følte mig blottet, overrumplet og bare havde lyst til at forsvinde ned i gulvet under mig..
Så status quo er, at jeg stadig går med lange ærmer....men sommeren nærmer sig, og nogen gange kunne jeg godt tænke mig at jeg kunne tage en flot top på eller en ærmeløs kjole og bare se chick ud.....sådan styr på det hele agtigt.
Men det er jo så bare slet ikke det jeg vil udtstråle med mine ar.......Åh hvor er det svært altså!
Hvad gør i andre der kæmper med det samme?

Febervildelse

Feberramt..
Varmen pulserer gennem min krop.....mine hænder og fødder er kolde...mine muskler er svage....kan knap nok holde mit hovede....er så træt af at være træt og slatten. Gå nu væk sygdom!
Har egentlig ikke det vilde at fortælle idag.  Indhalerer easy-going tv det meste af dagen...føler mig doven, men ude af standt til at ændre det lige nu.....det er så kedeligt at ligge her og være sløj......skrub så hjem virus!
Ville ønske jeg havde energi til at være kreativ.
Det er mega utilfredstillende at dagene bare går...uden at jeg får gjort en disse. Lever så meget på følelse af at være effektiv.

Gode dage :)

Hej Blogland :)
Jeg har haft nogle super effektive dage, så har ikke haft ro over mig til at sætte mig og skrive...men her kommer altså så et lille pip fra mig :)
Der er endelig lidt ro over feltet...her er roligt, enkelt og ordenligt....nyder mit hjem, når det er! :)
Jeg elsker sne....ved godt de fleste er ved at brække sig over mere sne...men af eller anden grund elsker jeg det bare.....men synes snart man bør snakke om at rykke julen.....til februar eller marts...:) Elsker hvid jul...!
Nå det var vist et sidespor... jeg har det egentlig ret godt :) Mit ordentlige hjem giver mig et roligere fundament...men denne gang er ekstasen lidt udeblevet.... Jeg plejer at komme ordenlig op i omdrejninger når her endelig er rent, og får lavet en masse kreativt...denne gang ikke endnu...
Jeg vågner flere gange hver nat, og er virkelig ked af det....jeg ved ikke hvorfor....føler bare min krop græder...sådan kræmper sammen, som hvis jeg græd rigtig meget....det er lidt hårdt at vågne sådan, og det tager altid lidt tid at falde til ro igen og falde i søvn igen...
Det føles som om min overkrop er blevet udhulet med en ske.....tomt og tungt og sørgeligt :(
Det er bare så mærkeligt, at jeg slet ikke kan komme i tanker hvad jeg er ked af..?
Jeg er helt sikkert ked af noget....noget ordløst måske? Det er i hvert fald meget kropsligt.
Om dagen mærker jeg kun svagt denne tristhed eller ikke....så tænker at jeg bare må slå det hen...blir i hvert fald ikke klogere af at tænke over det igen og igen....
Jeg har også nogle drømme.....om mennesker der er betydningfulde for mig...ikke noget stort, men bare at de så at sige er statister i min drøm...deres tilstedeværelse...i en meningsløs sammenhæng...er nok til at jeg vågner med denne her tunge tunge sorg.. hvad fanden sker der lige?? Er det fordi jeg er ved at knytte mig til hende??
Er det så farligt??
Det giver mig kvalme....så stærk er sorgen...
Jeg har lyst til at kaste op.......over mig selv......over hende..... over det hun betyder for mig? eller alt det hun kunne betyde for mig??
Jeg er forvirret....

               ***

Between black and white, are a thousand shades of grey...

Under den tunge grå sky af selvhad....selv-træthed....jeg har været underlagt på det sidste, gik der endelig et lys op for mig idag....hurra jeg lever! Jeg kan faktisk tænke....jeg føler mig lettere....mere optimistisk....:)
(Det er muligt jeg bare har humørsvingninger, men jeg vælger at håbe jeg har rykket mig....at jeg har indset og erkendt og derved udviklet mig.. små skridt, men små skridt fremad er stadig bedre end total stilstand...) jeg er vågnet lidt igen.. pludselig ser jeg noget der kan skabe nuancer....håb.....kontrol....over det ukontrolérbare, en smule selv-bestemmelse......ikke længere bare udsat for mit humør, mit tungsind, mit gennemsyrende selvhad...

En banal tanke...men sååå virkningsfuld....for mig i hvert fald:
Igår vidste jeg hvad min religion var: Anoreksien 100%

Idag har jeg fundet en ny tro...eller en nuance.  Jeg har skrevet første side i min nye bibel...
Redskaber til at tage mig selv ud af mit selvhad og mit tungsind..
Enkelte ting der giver mig lidt plus på selvværdskontoen, som forhåbentlig kan bryde den onde cirkel...og udpege vejen frem....sporet jeg skal følge i dagene efter, så jeg kommer ud i lyset igen.
Det er så ufatteligt banalt, men jeg er lykkelig nu jeg ved det.....

MIN BIBEL
s.1

Rense hud
(Et ny renset ansigt gør at jeg føler mig mere ren indeni)

Lav salat/råkost af mindst 300g grønsager
(det vil stoppe min mærkelige afsporede spisning, pga jeg blir mæt i noget jeg ikke er bange for: højst 120kcal, stabiliserer mit blodsukker og hvis ikke jeg spiser det hele vil det støtte mig i mine måltider resten af dagen, fordi de blir rigtigt sammensat, hvor jeg ellers bare ville have spist noget crap)

Tag opvasken
(Det vil gøre at jeg kan starte på en frisk og få lavet ordenlig mad, når der ikke roder i køkkenet)

Støvsug og tør vindueskarme af
(hvem elsker ikke den følelse, af et helt rent gulv :))

Gå en tur på 30 minutter med musik i ørerne
(Jeg får brugt min krop, får frisk luft og får afledt mine lorte tanker...især fordi det er 30 min og ikke bare en lille kort tur på 10 min)


Det er alle ting der virker.....jeg havde bare glemt det. Det er ting der bryder kaoset op...ting der støver startlinien af....eller skaber en ny streg i sandet om man vil.....
Ting der giver mit selvværd et lille boost....plus på kontoen....en følelse af at være bare lidt tilstrækkelig, og det giver mig en renvasket tavle, at begynde resten af dagen på....og ikke mindst det aller vigtigste af alt, det giver mig en ny chance!

Det behøver ikke give mening for dig der læser, selvom jeg selfølgelig gerne vil forstås, eller genkendes af jer derude....men måske er det bare sort for dig, for måske er det nogle helt andre ting der kan bringe dig ud af en dum nedadgående spiral...og det vigtigste er jo at vi finder vores egne værktøjer og ting der virker for os :)

Som du allerede har gættet betyder det rigtig meget for min selvfølelse at jeg får ordentlig mad....yes maden freaker mig stadig mega meget ud.....desværre :P

Lad mig høre hvad i gør for at aflede jer selv, få jer selv tilbage på rette spor?
Hvis du kom hertil, så vil jeg bare sige tak for at du har læst med...
Ciao fra mig Kamelia