Tunge dage...

Tung og ked af det....det er nogle svære dage....et lille skub til og jeg ryger ud over kanten...just saying...
ikke så mange ord herfra...
<3

Snart er det uigenkaldeligt....

Åh hvor gør det ondt at skulle sige farvel...
Der er så meget du har fortalt om dig selv, jeg ville ønske jeg kunne huske nu
Der er så meget jeg ville spørge dig om, og fortælle dig...
Det vælter frem med ting jeg ville fortælle dig, fordi det er ved at være for sent...vi er ved enden snart..

Jeg kan ikke det her! Jeg vil ikke det her..... det gør så f******* ONDT indeni
Jeg har ikke mange mennesker i mit liv, og det er langt fra alle der betyder så meget for mig...faktisk kun 2...og nu mister jeg den ene... jeg kan næsten ikke bære det...
Mit hjerte flyder over af smerte og savn.....
Snart er det uigenkaldeligt.....
Jeg tror jeg dør......

Her er sangen fra tidligere omskrevet..


I will remember you
Will you remember me?

I'm so tired but I can't sleep
Standin' on the edge of something much too deep
It's funny how I feel so much but I cannot say a word
I'm screaming inside, but I can't be heard

But I will remember you
Will you remember me?


I'm so afraid to love you, but more afraid to loose
Clinging to a past that doesn't let me choose
Once there was a darkness, deep and endless night
You gave me everything you had, oh you gave me light

And I will remember you
Will you remember me?


Håber jeg kan sove lidt nu..
nat nat derude i blogland <3

I will remember you, will you remember me.....?

                                                                  
                                                                           "I Will Remember You"

I will remember you
Will you remember me?
Don't let your life pass you by
Weep not for the memories

Remember the good times that we had?
I let them slip away from us when things got bad
How clearly I first saw you smilin' in the sun
Wanna feel your warmth upon me, I wanna be the one

I will remember you
Will you remember me?
Don't let your life pass you by
Weep not for the memories

I'm so tired but I can't sleep
Standin' on the edge of something much too deep
It's funny how we feel so much but we cannot say a word
We are screaming inside, but we can't be heard

But I will remember you
Will you remember me?
Don't let your life pass you by
Weep not for the memories

I'm so afraid to love you, but more afraid to loose
Clinging to a past that doesn't let me choose
Once there was a darkness, deep and endless night
You gave me everything you had, oh you gave me light

And I will remember you
Will you remember me?
Don't let your life pass you by
Weep not for the memories

And I will remember you
Will you remember me?
Don't let your life pass you by
Weep not for the memories
Weep not for the memories

Her går det ikke super godt ...

Næh det går vist ret dårligt pt....
Vi har aftalt at det er okay jeg ligger lidt stille med vægten de næste par uger, men at jeg ikke må tabe mig...bare til det her er overstået. Det er en svær tid....en farvel-tid. Det er svært at sige farvel...jeg hader det! Jeg vil hellere stoppe tiden lige inden, så det aldrig sker...og jeg kan blive her i før-nuet lidt endnu....
Og så har vi snakket om at jeg dissocierer rigtig meget når jeg er her hjemme....hele dagen går sådan set bare...uden jeg aner hvad jeg har foretaget mig....eller spist for den sags skyld.
Det er en anelse skræmmende når hun spørger hvad jeg har lavet de sidste par dage......og jeg ikke aner det. Og når hun spørger hvordan det går med maden....og jeg slet ikke kan gribe et eneste øjeblik fra de sidste dage....jeg aner det simpelthen ikke....der må tallet så tale for sig selv.
Det er vigtigt jeg begynder at fokusere på at komme tilstede i nuet...bare 5 minutter hver dag....sådan rigtig til stede...og så skrive til hende....for jeg vil jo gerne mærke at jeg lever....også de dage hvor jeg ikke ser hende....men det gør jeg egentlig ikke.....ikke særlig meget i hvert fald.
Når jeg så skal til samtale, på vejen derhen...kan jeg pludselig mærke noget....ked af det hed....sorg....savn....ensomhed...angst...you name it.... det kommer langsomt ind over mig der, fordi jeg ved jeg skal spejles....eller på en måde formår jeg det egentlig lidt selv, der på vejen.....men det skræmmer mig en del at jeg går glip af så meget af livet....at jeg kun er tilstede i timerne omkring en samtale.....det vil jeg gerne lære at ændre....
pip fra mig...

et lille pip

Her går det fremad....befinder mig i noget der føles som en ugelang binge....har taget et kilo på siden påsken....så det er jo godt nok (siger de kloge) Selv har jeg det rigtig skidt med det! Anoreksien vil ikke lade mig lukke et øje om natten....først efter 4-5 timers internal-beating falder jeg udmattet i søvn.....så om dagen er jeg utrolig træt...og føler ikke jeg laver andet end at spise spise spise......shit hvor jeg hader at have det sådan her! Utroligt at det skal være så skide svært at tage på igen, selvom jeg tabte det hele så hurtigt....jeg mener jeg kan jo knap nok ha nået at vænne mig til en lettere krop?......men når det så er sagt, så er det i vægttabet jeg genfinder mig selv...min selvfølelse, min kropsfornemmelse, min jordforbindelse...mit jeg! Og derfor er det hele bare så rædselsfuldt når jeg skal slippe det igen. Det føles så trygt og genkendeligt endelig at have fundet sig selv igen...... og så skal jeg med det samme opgive det hele igen. Suk!
brok fra mig idag...